Der er knald på i vores tilbudsafdeling, og vi har aldrig haft så mange ordrer i ordrebogen som nu.

I denne uge alene har vi vundet licitationen på 4 nye projekter, som vi glæder os til at fortælle mere om senere. Kort fortalt drejer det sig om en facaderenovering i Munkesøparken i Kalundborg, udskiftning af 119 køkkener ligeledes i Munkesøparken, altanudskiftning og energirenovering af facader på Holmstrupvej i Slagelse og en rammeaftale hos Risø.

Desuden har vi, udover Fasanstiens etape 1, nu også vundet etape 2. Den ser vi frem til at påbegynde i starten af august.

Læs mere om Fasanstien etape 2 og Munkesøparkens køkkenentreprise.