Historie

Historie

2003

Daurehøj Erhvervsbyg A/S blev grundlagt i 2003 af Birger Daurehøj, og har siden haft massivt vokseværk. Dermed rummer virksomheden i dag også en stor tømrerafdeling og et maskinsnedkeri. Således kan vi i dag varetage et rigt udbud af opgaver indenfor byggefaget.

2006

I 2006 opkøbte Daurehøj Erhvervsbyg A/S et af Sjællands førende tømrerfirmaer, Tømrergaarden i Tuse A/S.

2010

I 2010 blev Grevinge Maskinsnedkeri en del af Tømrergaarden i Tuse. Maskinsnedkeriet varetager de specielle og krævende opgaver, hvor kun det bedste er godt nok. Opgaver som renovering af fredede bygninger, sikringsvinduer og andre specialopgaver er et af de helt store ekspertiseområder.

2012

Med virkning fra 1. januar 2012 blev Daurehøj Erhvervsbyg A/S og Tømrergaarden i Tuse A/S samlet i ét selskab under navnet Daurehøj Erhvervsbyg A/S. Fusionen var en logisk konsekvens af de seneste års udvikling. Eksisterende aftaler indgået med Tømrergaarden i Tuse A/S blev med fusionen automatisk overført til Daurehøj Erhvervsbyg A/S.

Som følge af en vækst på 150 % i omsætningen i 2011 blev der blandt andet ansat tre ledere til at styre de hastigt voksende aktiviteter, og en enklere selskabs-struktur vil yderligere bidrage til overblik, sammenhæng og effektivisering i hverdagen.

I dag har vores administration stadig til huse i Tuse lidt udenfor Holbæk. Tømrerafdelingen varetager som hovedregel tømrerentrepriserne, og maskinsnedkeriet udfører specialopgaverne. Hverved giver vi kunderne en fleksibel service indenfor både nybyggeri og renovering.