Sponsorater

Sponsorater

Hos Daurehøj Erhvervsbyg har vi en overordnet strategi om, at en del af sponsorbudgettet er øremærket til kræftbekæmpelse. Resten af årets sponsorbudget bliver besluttet af medarbejderne.

Vi støtter kampen imod kræft

Vi har valgt at bidrage økonomisk til kampen imod kræft igennem tre store sponsorater, som blandt andet går til kræftforskning og støtte til kræftpatienter og deres pårørende.

De tre store sponsorater går til Knæk CancerBørnecancerfonden og Team Rynkeby som hvert år samler penge ind til Børnecancerfonden.

Team Rynkeby, er et nordisk velgørenhedscykelhold, som hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn med kræft og deres familier.

Projektet vokser år for år, og i 2016 består Team Rynkeby af 1.600 motionscykelryttere og 400 hjælpere fordelt på 38 lokale hold fra henholdsvis Danmark, Sverige, Finland, Norge og Færøerne. Deltagerne træner sig i gennem det meste af et år op til at cykle de godt 1.200 km til Paris – og de forpligter sig også til at gøre en indsats for at rejse penge til børn med kræft og deres familier.

Rynkeby Foods A/S dækker alle projektets centrale omkostninger, hvilket betyder, at de penge, som Team Rynkeby indsamler i hvert land, kan gå ubeskåret til den lokale børnecancerorganisation i det pågældende land. I Danmark går de indsamlede midler til Børnecancerfonden.

Team Rynkeby Holbæk 2015

I 2015 engagerede vores direktør og ejer Birger Daurehøj sig ekstra meget i kampen imod kræft, idet han selv deltog på Team Rynkebys lokale cykelhold, Team Rynkeby Holbæk.

Medarbejdernes eget sponsorkoncept

Derudover startede vi et sponsorkoncept i 2015, hvor medarbejdergrupperne på skift vælger en sponsormodtager, som vi så støtter med 3000 kr.

Indtil nu har vi støttet:

  • Natteravnene i Holbæk
  • Spejdercenteret Gurredam
  • Himmelev Rideklub
  • Holbæk Fonden
  • Hørve IF
  • Landsforeningen Spædbarnsdød
  • Boldklubben 1950
  • Dansk Gotlandsruss Avlsforening
  • Julemærkefonden (x3)
  • Fjordgården – Projekt “Haver til maver”
  • Familier med kræftramte børn
  • Horslunde Realskole
  • Hagested Børnehus
  • Espergærde IF
  • Hagested Børnehus
  • Horslunde Realskole
  • Golfspilleren Nanna Koerstz Madsen

Derudover støtter vi

  • Tour De Taxa 2017, som cykler til fordel for Julemærkefonden