Bosted indpasset i smukt naturområde

I den smukke natur ved Jyderup har vi bygget 40 nye boliger for voksne udviklingshæmmede og multihandicappede.

Boligerne er opført i ét plan og er fordelt på seks blokke. Hver bolig har egen stue, værelse, bad og køkken og indrettet med godt lysindfald og lyse materialer, så de fremstår lyse og venlige. Boligerne har alle udgang til egen terrasse, hvorfra der er kig til Skarridsø og Jyderup Skov.

Byggeriet er opført som traditionelt betonbyggeri med betondæk og lav hældning på taget, der er beklædt med tagpap. Facadebeklædningen spiller på smukkeste vis op til den omgivende natur med variationer af naturmaterialer bestående af mursten med partier af træspån og skiffer.

Bostedet hed tidligere Tornhøj.

Eksterne links

Daurehøj tyvstartede boligbyggeri (Building Supply)