24 handicapboliger på fundament af boligblokke

Projektet med titlen ”Fasanstien etape I, Korsør” har givet nyt udtryk og liv til et tidligere udsat boligområde. Med nedrivningen af fem eksisterende boligblokke er der opstået en hel ny bydelsplads, der skaber mere åbenhed, aktivitet, lys og luft i bebyggelsen.

Tre blokke er nedrevet helt og har givet plads til en grøn kile med boldbaner, legeplads mv. for alle områdets beboere, mens de sidste to blokke har lagt fundament til opførelsen af 24 nye handicapboliger til demente. Hertil har vi opført en mellembygning til en eksisterende blok, hvor lejlighederne er ombygget til personalefaciliteter.

Projektet indeholder desuden seks renoverede lejligheder, der med tilføjelse af elevator har fået øget tilgængelighed.

Eksterne links

Daurehøj-byggeri klar til brug (Building Supply)