Legestue blev udvidet med tilbygning til gæstedagpleje

Dagplejerne i Vallensbæk Kommune har fået 124 m² mere plads at boltre sig på. Legestuen Sydstjernen er blevet udvidet med en tilbygning til gæstedagplejen. Her passer et fast personale børn fra dagplejere, der har ferie eller har andet fravær.

Tilbygningen er opført i henhold til BR10-kravene og består af ét plan, som indeholder grupperum, hvilerum, puslerum, handicaptoilet, køkken, teknikrum og ventilationsrum. Der er installeret gulvvarme med lav fremløbstemperatur i garderobeområdet, hvilket bidrager til et lavere energiforbrug.

På tilbygningen har vi etableret et udhæng og vi har samtidigt forlænget et udhæng på den eksisterende bygning. Entreprisen omfattede desuden tilslutning af ny kloak, ny belægning rundt om hele huset samt nedrivning af legeplads. Selve byggearbejdet tog 3 måneder.