Dansk Byg realiserer det bedste årsregnskab i selskabets historie

18. marts 2015

Pressemeddelelse d. 16. marts 2015

Dansk Byg med base i Tuse ved Holbæk har offentliggjort årsrapport for 2014. Neden for har vi opstillet hovedpunkterne af resultaterne i 2014:

Omsætning og resultat

Dansk Byg nåede i 2014 et driftsresultat på 12,1 mio. kr. før skat. Det svarer til en fremgang på hele 830 % i forhold til 2013.

Den positive fremgang er realiseret ved at følge den opstillede strategiplan, som bestyrelsen og direktion har lagt for virksomheden, siger bestyrelsesformand Carlo Chow. Ud over at alle kender retningen, er de gode resultater skabt ved en kombination af hårdt arbejde af engagerede kolleger, interessante kvalitetsprojekter samt tæt projekt- og økonomistyring

Omsætningen voksede med 39,4 % til i alt 243,3 mio. kr.  Og med et driftsresultat på 12,1 mio. kr. svarer det til en driftsmargin på 5 %. Omsætningen og resultatet er betydelig over forventningerne ved årets begyndelse.  Pengestrømme fra driften gik frem i 2014 og blev på 15,7 mio. kr. mod 2,5 mio. kr. i 2013.

Vi er meget tilfredse med driftsresultat for 2014. Det gode resultat er med til at sikre, at vi er kommet et skridt tættere på vores strategiske målsætninger, siger direktør Birger Dansk Byg, der også grundlagde virksomheden for 11 år siden.

Gennem de seneste par år er organisationen styrket på de ledende poster, som har fokus på kundeorientering, risikovurdering og tæt projektstyring. Både tilpasningerne og en skrap vækststrategi danner rammen om en solid forretning med en egenkapital på ca. 22 mio. kr.

Stor og lønsom ordrebeholdning

Dansk Byg gik ud af år 2014 med en samlet ordrebeholdning på 223,9 mio. kr. En pæn del af denne ordrebeholdning vil blive realiseret i 2015 og 2016. Selvom vi allerede nu kan se, at ordrebeholdningen genererer en pæn omsætning og indtjening i 2015, så har vi både kapacitet til og ambitioner om videreudvikling af vores forretning, tilføjer direktør Birger Dansk Byg.

Forventninger til 2015

For 2015 forventer ledelsen en væsentlig højere omsætning og stigning i resultat før skat i forhold til 2014. Driftsmargin forventes også at blive realiseret en smule højere end 2014.

Forventninger til den fremtidige økonomiske udvikling er altid forbundet med risici og usikkerhedsfaktorer, hvilket kan betyde, at den faktiske udvikling kan afvige fra det forventede. I skrivende stund er der mange igangværende opgaver og nye projekter på tegnebrættet, så jeg er optimistisk med hensyn til fremtiden og på realisering af vores vækststrategi. Vi har fundet vores egen niche og har fået godt fat i både mellemstore nybyggerier og renoveringsopgaver, slutter Birger Dansk Byg.

Første spadestik på Buddingevej 50 nærmer sig → ← Dansk Byg skal stå for opførelsen af et nyt arkitektonisk højdepunkt i Rødovre

  •  
    • Licitationer
    • Nyheder og pressemeddelelser
    • Presse
    • Publikationer

Vi bruger cookies for at generere webstatistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du dets brug af cookies.

59 tanker om “Dansk Byg realiserer det bedste årsregnskab i selskabets historie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *