Det skal du lave i haven i juni

Juni – den første sommermåned! Vi kan endelig trippe ud i græsset med bare tæer, høste frugt og grønt eller plukke smukke buketter med blomster. Det er en dejlig tid, hvor forårets slid afløses af det mere rolige havearbejde. Der er dog stadig nogle gøremål i haven, som du kan tage fat på. Vi har samlet 6 gøremål i haven, som du skal i gang med, når kalenderen siger juni.

Såning i køkkenhaven

Nattefrosten er forbi, og det betyder, at du for alvor kan komme i gang med såning og udplantning. Det dækker bl.a. over squash, bønner, majs, salat og græskar – og så kan de sidste sommerblomster også komme i jorden. Det samme kan forspirede planter som f.eks. kål, peber, chili og tomater. Hvis du gerne vil høre grøntsager i juni, kan du også løbende så gulerødder, salat, radiser og dild i køkkenhaven.

Beskæring af hæk og planter

En gammel regel siger, at hækken skal klippes inden Sankt Hans, men hvis du gerne vil passe godt på bierne og fuglene, bør du vente til juli. Når hækken blomstrer, kan bierne finde mad her, og mange fugle bygger også reder mellem de tætte grene i hækken. Vent derfor gerne et par uger med at klippe hækken. Hvis du dog har en løvfældende hæk, som f.eks. liguster, bøg eller tjørn, kan og bør du gerne klippe allerede i juni.

Jordbær kan plukkes

Haven bugner af blomster og grøntsager i juni, og det er også på dette tidspunkt, at du kan høste de første, røde jordbær, hvis du er så heldig at have dem i haven. De er nemlig nu solmodne, varme og lige til at sætte tænderne i. Jordbærrene skal også dækkes med halm nu, så de ikke bliver beskidte – og hvis du har problemer med fugle, der stjæler dine jordbær, kan du med fordel dække dem til med net.

Giv gødning til havens planter

I juni folder blomsterne sig ud og grøntsagerne vokser med lynets hast, men det kræver næring at vokse. Det er derfor vigtigt at du husker på at gøde dine roser, pelargonier og duftgeranier jævnligt, så du kan få en frodig og smuk have. Hvis dine planter dog hænder med bladene, skal du ikke give dem gødning, før de begynder at vokse igen.

Udplantning i krukker og bede

Det kan være svært at etablere planter i krukker og bede, når det bliver for varmt og tørt, så jo før du kommer i gang, jo bedre. Det hjælper her at vande planterne jævnligt og holde ukrudtet væk, så de får godt med plads og næring. Husk at krukken skal have et hul i bunden, så vand kan løbe fra. Det sikrer, at planterne ikke drukner.

Daglig vanding

Hvis temperaturen er høj, kan jorden hurtigt tørre ud. Det er derfor vigtigt at du husker at vande de nyplantede afgrøder ekstra grundigt i juni. Det samme gælder krukkerne, som også skal forsynes ekstra i de tørre tider. Det er generelt bedst at vande om morgenen eller aftenen, når der fordamper mindst vand.

 

 

Er din have endnu ikke på et niveau, hvor du kan nyde den her til sommer? Få hjælp af en professionel til at få alle dine havedrømme til at blive til virkelighed. Vi anbefaler denne anlægsgartner i Vejen, som kan bidrage med såvel gode råd som hårdt arbejde for at skabe en have, hvor du kan slappe af og nyde de varme dage med familie og venner.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.