Elektrosex apparater og tilbehør – alt du behøver for at komme i gang eller videre med dine frække oplevelser

Kildende og blidere end sit rygte

FOR LANGT DE FLESTE lyder elektrosex som noget hårdt og ekstremt. Sikkert fordi vi alle ved, at strøm normalt er noget, som man absolut ikke leger med. Enhver, der har prøvet at få et 220 volts stød eller har rørt ved et elhegn, ved, at vores skræk er velbegrundet. Det gør bare for ondt. Og derfor kan vi lige så godt banke det fast med det samme: 220 volt og anden stærk strøm er alt for dødsens meget. Gør det aldrig.

Men i helt andre mængder og under helt andre forhold kan små, sitrende stød give nye oplevelser. En lækker, blank ståldildo med en ganske svag strøm kan få det til at prikke og kilde i både skeden og anus som noget, der minder om en virkelig levende vibrator. Helt uden at det gør ondt. For ikke at tale om, hvad strøm kan gøre ved en pik. Og dem, som leger hårdt, kan skrue op for strømstyrken og bruge det som straf, også uden at det sender partneren bevidstløs til jorden. Strøm er elektroner, der vandrer fra en pol til en anden. Og begge poler skal altså røre ved kroppen, før strømmen kan vandre og dermed mærkes. Det findes der grundlæggende fire-fem redskaber, der kan hjælpe med. De fås alle i et hav af kvaliteter og varianter, men de er intet værd uden en strømforsyning lavet til formålet.

STRØMFORSYNINGEN

Strømmens styrke og rytme skal styres, og det endda ret præcist. Derfor skal du have en særlig strømforsyning kun beregnet til brug på menneskekroppen. Og nu bliver det lidt fysiktimeagtigt, men der er ingen vej uden om, beklager: Først og fremmest skal strømmen pulsere, for hvis den bare løber jævnt, vil den kildrende effekt udeblive, lidt ligesom forskellen på en pære, der blinker, og en, der bare er tændt hele tiden. Til styring af pulsen har de fleste apparater en drejeknap, og tit føles det fedest, når du indstiller apparatet til at give ganske korte stød 100-150g ange i sekundet. Så kommer netop denne snurrende, kildrende fornemmelse, som virker lidt som en meget intens vibrator.

Selve styrken reguleres på en anden drejeknap, og den er meget afhængig af modtagerens følsomhed. Strømforsyninger til sexlege kan købes i gode sexbutikker og på nettet. Under den frække indpakning er teknikken den samme som i de muskelstimulerende apparater, som vi kender fra postordrekatalogerne. Ofte kalder man den slags dimser for TENS (Therapeutic Electro-Neural Stimulation) eller EMS (Electrical Muscle Stimulator), og elektronikken indeni er praktisk talt ens i dem alle, hvad enten de er pakket ind til sex eller massage. I den dyre ende kan man også få specialdesignede apparater, som både kan programmeres og fjernstyres.

KONTAKT MED KROPPEN

Der er grundlæggende tre muligheder, når du leger med strøm: Enten bruger du særlige ståldildoer, som kan give dejlige vibrationer i skeden eller anus, eller også bruger du forskellige redskaber til at lege på kroppens overflade. Og slutteligt kan du lave en kombination af de to første. Men ligegyldigt om du er indeni eller udenpå, skal strømmen kunne vandre fra et sted til et andet. Eller mere korrekt: fra den ene pol til den anden. Kun i området mellem de to poler vil du kunne mærke noget, og kun hvis strømmen er stærk nok.

Før du sætter polerne mod kroppen, er det sikrest og tryggest, at strømmen er skruet helt i bund. For så

kan du langsomt skrue op til et godt niveau i stedet for at starte på fuld knald. Du skal også helst skrue helt ned for strømmen, hver gang du har løftet en af polerne fra kroppen. For hvis du sætter polerne mod kroppen, mens apparatet kører, kommer der et ubehageligt “startstød”, der føles som en slags skarpt stik. Startstøddet er ikke farligt, men det føles bare ikke rart. Desuden kan du risikere, at selvom du kun flytter polerne et lille stykke, så er følsomheden større på det nye sted, måske så meget, at modtageren virkelig ikke bryder sig om det. Tænk bare på forskellen mellem kønslæber og klitoris: De første kan nok tåle en del mere strøm! Men netop ved at skrue helt ned, før du flytter polerne, skal du jo også skrue op på ny, og så finder du nemt den rigtige styrke.

Tør hud er ikke særligt ledende, hvilket betyder, at det kan være svært at få den rette fornemmelse. Heldigvis kan du fugte huden med spyt eller vand, sidstnævnte gerne med salt i, eller du kan bruge en saltcreme, som netop er beregnet til at lave overgang mellem poler og hud.

METALUDSTYR – ELEKTRISK SEXLEGETØJ

Til skeden eller anus findes som sagt særlige metaldildoer og -buttplugs. Nogle er en-polede; det vil sige, at der skal tilsluttes en anden pol et andet sted på kroppen, for eksempel på kønslæberne, men de fleste er dog to-polede, så strømmen kan løbe direkte fra dildoens ene pol til den anden inde i skeden. Den elektronikkyndige har nok regnet ud, at de to-polede sagtens kan bruges som en-polede, hvis man forbinder begge deres poler med den samme pol på strømforsyningen. Og den fleksibilitet gør dem som regel til det bedste køb.

STRØMKLEMMER

Særlige plastikklemmer med strømførende metaltænder er mægtig praktiske på kønslæber, nosser og pikke. Hele stålklemmer er ikke så gode, for så er der pludselig strøm i hele klemmen i stedet for kun ude i spidsen, og det kan være svært at styre. Strømklemmer er enpolede, så der skal to af dem til at gøre det sjovt.

ELEKTRODER

Små, sjove geleplastre med en ledning i. Mægtig gode til at sætte på glat hud, eksempelvis på et glatbarberet venusbjerg eller et pikhoved. Med lidt omhyggelighed kan de genbruges mange gange. Endnu en gang skal der to til at lave en fest.

STAVE

Metalstavm ed kugle i enden. En en-polet drillepind, som kan flyttes rundt på kroppen og dykke ned i huller. Vær ekstra forsigtig, hvis du bevæger den rundt, da nogle områder er mere følsomme end andre, også selvom de ligger lige ved siden af hinanden. Og løft ikke staven væk fra kroppen, medmindre du direkte ønsker at fremprovokere det stikkende “startstød”. Husk også at fugte med vand.

Første gang, du leger med strøm, er det absolut bedst, at du bruger det på dig selv. Der er nemlig mange små tricks og faldgruber, som du kun kan forstå, når du kan mærke impulserne på egen krop.

Desuden er elektrosex en nærmest “usynlig” form for leg, hvor du ikke kan se, hvad der gør ondt. Hvis du eksempelvis ser en stor, tung læderpisk, er du ikke i tvivl om, hvor ondt det kan gøre at blive slået med den, men hvis du ser to poler, så ser de ens ud, hvad enten der er 0,2 eller 100 volt i dem.

Afhængigt af temperament kan du gøre dig de første erfaringer på en finger, eller du kan prøve på dine egne kønsdele med det samme. Det nemmeste er at placere to strømklemmer med cirka fem centimeters mellemrum, og så langsomt skrue op for strømmen, indtil du kan mærke en sjov, sitrende fornemmelse. Og så er det bedst at starte på nul, så du selv bestemmer farten.

Kilder:

49 tanker om “Elektrosex apparater og tilbehør – alt du behøver for at komme i gang eller videre med dine frække oplevelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *