Hvorfor er det en god idé at bygge en hjemmebiograf?

Hvis du kan lide at gå i biografen, og har et ledigt rum tilovers derhjemme, bør du investere både din tid og dine penge i at bygge en kampklar hjemmebiograf. Tænk lige over det en gang: En gennemført biografoplevelse – helt på dine egne præmisser. Ingen kø ved billetlugen og i slikbutikken, og ingen, lidt for høje, mennesker siddende foran dig inde i salen.

Synes du det lyder lidt for godt til at være sandt? Så spids øre her! Med en hjemmebiograf, kan du hive den helt store filmoplevelse hjem i dagligstuen for relativt få penge. En god hjemmebiograf skal, selvfølgelig ikke være i dagligstuen, men du forstår helt sikkert meningen.

Hvis hjemmebiografen ikke skal være i dagligstuen, hvor så?

Din hjemmebiograf skal ikke være i dagligstuen. En dagligstue skal gerne have et stort og flot lysindfald, og rummet hvor biografen skal være skal have det stik modsatte. Ellers skal der være mulighed for at blokere for alt lyset. Uden undtagelse. Derfor er det bedst, at du har rummet til det.

En ting du også skal tænke på, er at både projektoren, lærredet, og afstanden skal være rigtig for at du kan nyde den gode biografoplevelse fra sofaen. Hvis du vil vide mere om indkøb og opsætning af din hjemmebiograf, har vi fundet en artikel der kan hjælpe dig med at finde den bedste projektor og som også kan guide dig til hvordan du får mest ud af den.

Jeg har rummet og udstyret til min hjemmebiograf. Hvad gør jeg nu?

Når du har ryddet dit rum for hvad der nu var derinde før, og du har fået dit udstyr leveret, er det tid til at bygge din hjemmebiograf. Alt efter hvilket udstyr du har købt, er der nogle helt specifikke installationskrav, afstande o. lign. du skal tage hensyn til. Derfor skal du altid konsultere manualen.

Hvad vi kan rådgive dig om, er at farverne på dine vægge helst skal være så mørke som muligt, og at du får opsat mørklægningsgardiner ved alle vinduerne. Skal det være topklasse, kan du overveje et aircondition-/luftfiltreringsanlæg så du kan sikre dig det optimale klima i din hjemmebiograf.

Du kan også investere i automatiske lærreder og gardiner, der på din kommando vil rulle skærmen ned, og rulle gardinerne for. Så bliver det altså ikke en mere biograftro oplevelse. Selvfølgelig koster sådan et setup nogle penge, men elsker du film, så er pengene helt sikkert givet godt ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *